fredag den 18. februar 2011

Fredag, så blev det igen tid til weekend - og kun en uge til Lasse kommer :)

Fredag havde jeg travlt på arbejde, jeg har fået en opgave med at undersøge, og finde et navn til et stort kulturelt samarbejde. Det skulle være et navn, som ingen andre i nærheden brugte som samtidig forklarede hvad det var. Jeg fik hjælp til at finde nogle hjemmesider, hvor jeg kunne finde ud af hvad andre havde kaldt deres samarbejdsgrupper. Rigtig svært..
Jeg var også ved at læse ansøgninger, fra nogle som søgte penge til deres kunst projekter. I Edinburgh kan man 2 gange årligt søge et tilskud, til hvis man laver noget kunst, som man vil lave en udstilling med, eller noget lignende. Det kan også være nogle der laver smykker, eller glas kunst, som de kan få støtte til. De kan max søge om 1000£, og der er en del krav som skal opfyldes for at man kan få pengene.

I næste uge skal jeg være med et forberedelses møde, hvor vi skal se på de ansøgninger der er kommet, og onsdag har vi et stort møde med en masse folk, som er med til at udvælge hvilke der skal beviljes penge. Det ser jeg frem til at være med til.

Fredag aften, var Christina og jeg ved at gøre rent, og gøre klar til hendes mor og papfar kom lørdag formiddag. Vi hentede mad udefra og hyggede med X-factor og dyner i stuen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar